• En person er reddet ud af lejlighedsbrand i Rødovre

    المصدر: BDK Borsnyt / 05 أبريل 2025 13:30:57   America/Chicago

    En person er kommet til skade efter en lejlighedsbrand på Islevbrovej i Rødovre lørdag aften. Det oplyser Københavns Vestegns Politi. Personen er blevet overført til Rigshospitalets traumecenter og opholder sig der fortsat omkring klokken 01 natten til søndag, men er i stabil tilstand, siger politiet til Ritzau. Politiet oplyser hverken køn eller alder på den tilskadekomne. Københavns Vestegns Politi oplyste omkring klokken 20.30, at branden var kommet under kontrol. Politiet modtog anmeldelsen om brand på Islevbrovej klokken 19.50 og var kort tid efter fremme sammen med Hovedstadens Beredskab. Herefter blev der indsat røgdykkere til eftersøgning og slukning af branden, og en person blev reddet ud, fortalte vagtchef Mikkel Jensen ved 20.30-tiden. Det var ikke nødvendigt at evakuere de andre beboere i opgangen, tilføjede vagtchefen. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/en-person-er-reddet-ud-af-lejlighedsbrand-i-roedovre
شارك على،